IWR-Pressedienst.de

Pressemitteilungen der Energiewirtschaft seit 1999

fotolia 73444491 1280 256

Press Release

Herausgeber: Green Wind Denmark ApS

Flemming Reinholdt er udnævnt til adm. direktør for Green Wind Denmark

Flemming Reinholdt Appointed new CEO at Green Wind Denmark<br />
© Green Wind Group
Flemming Reinholdt Appointed new CEO at Green Wind Denmark
© Green Wind Group
Berlin/Aarhus (iwr-pressedienst) - Flemming Reinholdt er den nye adm. direktør for Green Wind Denmark, som er en del af Green Wind Group (Berlin). Den 52-årige dansker har arbejdet indenfor vindmølleindustrien – onshore og offshore – i mere end 25 år, og bor i Aarhus, hvor også en af Green Winds danske afdelinger ligger.

Det unge selskab udbyder alle services fra Green Wind Gruppen til det skandinaviske marked, dvs. fra projektudvikling, teknisk- og kommerciel ledelse, og offshore service ledelse over til teknisk optimering af vindmøller.


En fan af vindenergi

Flemmings karriere indenfor vind startede i sin tid hos Wincon tilbage i 1990, og siden har han været hos Micon, NEG Micon, Wind World, Suzlon, Senvion, Ecopartner, MHI Vestas Offshore og senest hos Vestas. Flemming starter hos Green Wind, hvor han kommer med en stor viden og erfaring, samt et stort netværk indenfor vindmølleindustrien.

Han skal fortsætte udviklingen af firmaet, som blev etableret tilbage i 2019, med fokus på udbygning af forretningsområderne, tværorganisatorisk samarbejde og øget kundefokus.
”I løbet af årene har der været en meget høj vækst og en hastig teknologisk udvikling – de første møller jeg solgte var to 400 kW møller (rotor på 31m.), og har for nyligt sikret Vestas 64 stk. 15 MW møller (rotor på 236m.) til EnBW´s offshore projekt He Dreiht”, forklarer vindmølle entusiasten.


Erfaring med onshore og offshore

Fra 2013 har Flemming arbejdet som Salgsdirektør og partner for Ecopartner, det ene af de to selskaber som blev fusioneret for at danne Green Wind Danmark i 2019. I 2013 var hans fokus primært køb og salg af tyske vindmølleprojekter til danske investorer, og den efterfølgende tekniske- og kommercielle ledelse heraf. I 2018 begyndte Flemming hos MHI Vestas Offshore som Senior Sales Manager, og udvidede dermed erfaringen og hans viden med offshore vind.


Ind i et stærkt team

Flemming siger endvidere om jobbet hos Green Wind Denmark, ”Det er helt sikkert en vigtig milepæl for mig. Jeg ser frem til at arbejde for et stærkt og erfarent Green Wind team – både i forhold til de ansatte i Aarhus og København, og med vores kollegaer i hovedkvarteret i Berlin. At udvikle og implementere en vækst strategi for Green Wind Denmark for Skandinavien, og andre europæiske markeder, er en spændende opgave. Jeg ønsker fortsat at spille en rolle i at skabe en bæredygtig fremtid for de næste generationer ved hjælp af vindenergi.”


Green Wind Group

Green Wind Denmark har en afdeling i Aarhus og København, og er et selskab i Green Wind Gruppen med hovedkvarter i Berlin.

Green Wind er en stærk og troværdig partner til både private og institutionelle operatører af vedvarende energi faciliteter, for lodsejere, investorer, servicefirmaer, ingeniører og elselskaber, og har været det i mere end 10 år.


Kontakt:

Flemming Reinholdt, Adm. direktør
Green Wind Denmark ApS | Egå Havvej 21 | DK-8250 Egå
Telefon: +45 8622 6200
e-mail: info@greenwindgroup.dk | www.greenwindgroup.dk


Download pressefoto:
https://www.iwrpressedienst.de/bild/green-wind/b3204_Flemming-Reinholdt-GWD-011221.jpg
BU: Flemming Reinholdt ny administrerende direktør for Green Wind Danmark
© Green Wind Group


Berlin/Aarhus, 01. december 2021


Offentliggørelse og genoptryk er gratis; et eksemplar til Green Wind Denmark ApS bedes venligst sendt til Green Wind Denmark ApS.



Opmærksomhed til redaktionerne - Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål:

Pressekontakt:

Green Wind Group
Sarah Behrens
Tlf.: +49 (0)30-351 28 86 30
Fax: +49 (0)30-351 28 86 33
E-mail: info@greenwindgroup.de


Green Wind Denmark ApS
Egå Havvej 21
DK-82 Egå

Internet: https://www.greenwindgroup.dk



Sprache:

Online-Pressemappe - alle Pressemitteilungen der Green Wind Denmark ApS | RSS-Feed abonnieren


Pressebilder nur für die redaktionelle Verwendung
Hinweis: Für den Inhalt der Pressemitteilung ist der Emittent / Herausgeber der Meldung »Green Wind Denmark ApS« verantwortlich.

Die Pressemitteilung "Flemming Reinholdt er udnævnt til adm. direktør for Green Wind Denmark" von Green Wind Denmark ApS ist auch in folgenden Sprachen abrufbar

Daten werden geladen...
Daten werden geladen...